Vandkvaliteten i Øresund

Alle organismer har brug for næring for at kunne vokse og formere sig. Planteplankton udgør grundlaget for havets økosystem. Hvor meget planteplankton vokser, afhænger af forekomsten af og forholdet mellem kvælstof, fosfor og kisel. 

En alt for stor tilførsel af næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, skaber problemer med overgødning. Et højt indhold af kvælstof og fosfor medfører øget produktion af planteplankton og fintrådede alger. 

Det er i overfladevandet, at planteplankton kan udnytte næringsstofferne, fordi der her er tilstrækkeligt med sollys. 

Efterhånden synker den døde planteplankton og algerne ned mod bunden, hvor de nedbrydes og føres op gennem vandsøjlen til overfladen igen. Dette kan dog også skabe iltmangel. Det er derfor vigtigt at bruge næringsstofferne som en parameter for tilstanden, når vandkvaliteten skal vurderes.

Efterårs- og vinterstormene skaber bevægelse i vandet, og næringssaltene kommer op til overfladen. Overfladevandet har det største indhold af næringssalte i slutningen af vinteren. Når lyset begynder at vende tilbage, øges væksten af planteplankton hurtigt, og forårsblomstringen kommer i gang.

Klorofyl er et grønt farvestof, som omdanner lysenergi til kemisk bundet energi. Planteplankton indeholder klorofyl, som anvendes ved fotosyntesen. Fotosyntesen påvirkes af mængden af lys. Sollyset aftager med vanddybden afhængig af vandets klarhed. Mængden af planteplankton i vandet påvirker vandets klarhed og dermed også, hvor langt ned i vandet lyset kan nå.

Tilførsel af næringsstoffer til havet gøder planktonalgerne og bidrager til en sigtdybde i vandet og til et øget iltforbrug ved bunden, når planktonalgerne synker ned og dør.

Vandets indhold af klorofyl bruges som et mål for mængden af plankton. I Øresund skal mængden af klorofyl om sommeren ligge omkring 1,2-1,5 ug/l for at opnå en god økologisk tilstand. 

Trenden for sommerperioden 2000-2017 ser ud til at være nedadgående.

Sigtdybden er et mål for vandets klarhed, dvs. hvor langt ned man kan se med det blotte øje. I havet undersøges sigtdybden som et mål for vandets tilstand med hensyn til næringsstoffer. Der er ofte et forhold mellem mængden af planktonalger og sigtdybden. Vandets klarhed kan også påvirkes af andre faktorer, som for eksempel mineralpartikler og dødt organisk materiale. 

Sigtdybden måles ved at anvende en hvid skive (250 mm i diameter) i en lang line. På linen kan man aflæse, hvor langt ned man kan se skiven. Grænsen for en god økologisk status er en sommermiddel sigtdybde på mindst 7,5 meter i Øresund. Målinger fra 2000 til 2017 viser, at der er en variation mellem de forskellige lokaliteter, og at der ikke synes at være en tydelig trend.

Temperaturen i Øresund varierer efter årstiden, men også i forhold til dybden. Overfladevandet har om vinteren en temperatur på omtrent nul grader. Når solen kommer frem, opvarmes overfladevandet og bliver lettere. Dermed lægger det sig oven på det dybereliggende, koldere vand. Disse to lag holdes adskilt, og der opstår et temperaturspringlag (termoklin). På de helt store vanddybder er temperaturen ca. 4,6 grader hele året. Der forekommer store temperaturudsving i løbet af året. Klimaet ændrer sig langsomt, og udviklingen bevæger sig mod et varmere og mere regnfuldt vejr.

Vi tjekker ikke selv badevandkvaliteten. Men det er der andre, som gør. Følg linket her på siden og læs mere om badevand i Øresund.