Planteplankton

Planteplankton står for hovedparten af den plantebiomasse, som produceres i havet. 

Planteplankton driver med strømmene og reagerer på de vedblivende forandringer i det omgivende vand. De næringssalte (især kvælstof-, fosfor- og kiselforbindelser), som findes i vandet, omsættes af planteplanktonet ved hjælp af lysenergi til organisk materiale, som derved bliver tilgængeligt for næste led i fødekæde, nemlig dyreplanktonet. 

Artssammensætningen og produktionen styres af blandt andet lys, temperatur, tilgængeligheden af næringsstoffer og saltholdigheden. Den største artsrigdom i Øresund findes også i dette tilfælde på grund af den højere saltholdighed i den nordlige del og artsrigdommen aftager sydpå. 

Nogle planktonarter kan danne gifte (toksiner), som kan forårsage massedød af fisk, fugle og pattedyr, eller kan ophobes i skaldyr. En del giftige arter behøver kun at optræde i lave koncentrationer for at få en skadelig virkning.

Hvordan varierer planteplankton gennem året? 

Forekomsten af plankton er lav om vinteren på grund af det begrænsede lys. Planteplanktonets aktivitet stiger om foråret i takt med den forøgede lysindstråling og høje koncentration af næringsstoffer og kulminerer i marts-april med den såkaldte forårsopblomstring. Forårsopblomstringen udgøres for den største del af kiselalger og varer kun ca. 1 – 2 uger. Planktonproduktionen er normalt lav om sommeren på grund af mangel på næringsstoffer, men der kan ved egnede vejrforhold udvikles opblomstringer af blågrønalger. 

Flere blågrønalgearter kan udnytte luftens kvælstof (kvælstoffiksering), hvilket er særlig betydningsfuldt, når vandets kvælstofforbindelser er opbrugt. Mange af blågrønalgerne er giftige, og giftigheden kan variere både indenfor samme art og mellem forskellige arter. Det anbefales ved masseforekomst af blågrønalger, at man ikke bader, og især småbørn og husdyr, som let kommer til at indtage vand, skal man passe på og holde væk fra algerne.