April 2026: Dødningehånd
Dødningehånd (Alcyonium digitatum) er - trods det dramatiske navn - ikke farlig, men et almindeligt dansk koraldyr. Den danner håndlingerne, bløde strukturer i orange-hvide nuancer, som dem på billedet her fra Øresund mellem Helsingør og Helsinborg.
Dødningehånd er en blødkoral uden kalkskelet og må derfor hæfte sig fast på hårde overflader for ikke at drive rundt. Den består af en koloni af små polypper med otte tentakler, som bruges til at fange føde.
Koraller forbindes ofte med tropiske have, men vi har flere koralarter i Danmark, blandt andet øjekoral, søanemoner og de unikke søfjer. De lever på havbunden eller på rev og fungerer som vigtige skjulesteder for andre organismer. Derfor er det ekstra positivt, at der i Øresund har været forbud mod trawlfiskeri i snart 100 år.